10 ting å vite om erosjoner / etseskader

1. Nyansér pH’ens  skurkerolle

Man kan ikke bruge pH som rettesnor for, hvor erosiv en læskedrik eller madvare er. Faktisk kan man slet ikke tale om et kritisk pH, fordi der også er andre faktorer, der spiller ind. Yoghurt er et godt eksempel. Varianterne med frugt kan være meget sure, men den høje koncentration af calcium i yoghurt hæmmer demineraliseringen af tænderne, og derfor er yoghurt ikke erosiv på trods af en lav pH.

2. Fanta er værre end Cola

En ting er pH og calcium – noget andet er drikkevarers bufferkapacitet. Tag fx Cola og Fanta. Begge har en pH på ca. 2,6, men Cola indeholder fosforsyre, mens Fanta indeholder citronsyre. Førstnævnte har en lavere bufferkapacitet, og derfor kan pH-værdien hurtigt stige til et mere neutralt niveau, mens citronsyre har en høj bufferkapacitet, og derfor forbliver pH lav i længere tid. Det betyder, at læskedrikke med appelsin og citrus, som indeholder citronsyre, er mere erosive end fx Cola.

3. … Og juice er lige så slemt som cola

Juice er sundt. I hvert fald på nogle måder. Når det kommer til erosioner, er det langtfra så sundt, som mange nok vil tro. Selv om appelsinjuice har en højere pH end Cola, så har det også en højere bufferkapacitet, og det betyder, at juices og Colas erosive potentiale er sammenligneligt – selvfølgelig alt afhængigt af mærke, tilsætningsstoffer og måden, de bliver drukket på.

4. Pas på energidrikke

Energidrikke er lige så erosive som sodavand, og nogle mærker og typer kan faktisk være værre. Men det er også vigtigt at være opmærksom på, hvordan energidrikke bliver brugt. Ofte bliver de blandet op med alkohol, og den blanding resulterer faktisk i en endnu lavere pH og gør dem endnu mere erosive.

5. Drik bare danskvand … altså den uden smag

For mange giver det god mening, at vand med kulsyre må være erosivt. Men danskvand er ikke mere erosivt end vand fra hanen, blot fordi det har bobler i. Vand indeholder masser af mineraler herunder calcium, og derfor er danskvand ikke erosivt. Samme budskab gælder dog ikke for danskvand tilsat smag. Smagsstofferne, fx citrus, vil nemlig medføre en lavere pH, og det gør produktet erosivt.

6. Børst endelig bare tænder

Man kan roligt børste tænder efter indtag af syreholdige mad- og drikkevarer. Det viser epidemiologiske og kliniske studier. Remineraliseringen af den bløde emalje sker nemlig over længere tid, så uanset om man børster tænder eller ej, vil de erosive skader ske. Derimod ville det være uhensigtsmæssigt at undgå tandbørstning, fordi fluor beskytter mod caries.

7. Brug sugerør – men gør det rigtigt

Det er ikke helt ligegyldigt, hvordan man bruger sugerør, hvis man vil undgå erosioner. Faktisk kan forkert brug gøre mere skade end gavn. Sugerøret skal placeres langt tilbage i mundhulen, så væsken får så lidt kontakt med tænderne som muligt. Hvis det er placeret foran tænderne, vil det øge kontakten. På samme måde kan det øge risikoen for erosioner, hvis man skyller væsken rundt i munden.

8. Skyl munden – det hjælper

En undersøgelse viser, at hvis man skyller munden med vand, efter man har indtaget en syreholdig væske, vil det øge pH i mundhulen. Derfor kan risikoen for erosioner blive reduceret, hvis man skyller munden med vand fem minutter efter, man har drukket en syreholdig væske.

9. Man kan godt lide af refluks uden at vide det

Hvis det ikke er muligt at finde årsagen til syreskader, er det oplagt at rette mistanken mod refluks – også selv om patienten ikke har symptomer, da de kan lide af skjult refluks. Refluks kan give asymmetriske syreskader, og de vil være mere udtalte i den ene side af munden end den anden.

10. Det skal du sige til dine patienter

  • Begræns indtaget af syre og sukker til fem enheder om dagen
  • Synk væsken med det samme og skyl den ikke rundt i munden
  • Vælg vand i stedet for erosive og cariogene læskedrikke
  • Børst dine tænder regelmæssigt og mindst to gange om dagen i to minutter
  • Rengør mellem tænderne med interdentalbørster
  • Brug tandpasta, der indeholder mindst 1.100 ppm fluorid
  • Patienter med tegn på erosive skader bør benytte tandpasta med tinfluorid

 

Læs også artiklen ‘Consensus report of the European Federation of Conservative Dentistry:
Erosive tooth wear – diagnoses and management’
.

Passord er feil

Mistet ditt passord?

Passord er feil

Mistet passordet ditt?

Skriv inn e-postadressen din.
Du vil motta en link for å generere et nytt passord.

E-post er feil

Tilbake til Logg inn